her bliver desværre ikke til så mange indlæg som jeg gerne ville, men i en travl hverdag der tager den ene dag bare den anden.
men jeg vil da lige forsøge at lave en kort opsummering af hvad der er sket her hos os.
midt i august startede de små op i dagplejen og jeg var med dem den første tid. opstart i pasning er noget jeg havde frygtet lidt, da alle ved at børn med vores baggrund kan have rigtig svært ved at skulle passes af andre igen.
i adoptions regi havde jeg hørt mange skrækhistorier og var derfor forberedt på det værste. Heldigvis har vi været så utrolig heldige at vi har fået en fantastisk dagplejemor, dels var hun super god til at fornemme
drengene lige fra starten og ikke en eneste gang følte jeg mig til besvær over at være med på sidelinien. Al begyndelse er svær og det var det også for de små, de var utrolig udfordret og kæmpede hårdt
med at finde sig selv og genfinde roen i alt det nye. Men langsomt begyndte de at genfinde deres små ben og forelskede sig hovedkuls i vores dejlige dagplejer "Nette" hun har med hendes rolige og kærlige væsen kommet helt under huden på
drengene og er med til at give dem den bedste start på institutionslivet.
julen stod hurtigt for døren, og med sidste år i errindringen valgte vi at holde det så normalt og roligt som muligt. juleaften var bedstefar, bedstemor,
farfar, farmor, faster Betina onkel Henrik og fætter Frederik på besøg til en dejlig og rolig juleaften. Ungerne fik et par gaver inden maden og efter dansede vi om træet og fik lidt gaver igen. Det store gaveræs ventede vi med
til de små var puttet, da alt for mange pakker på en gang stresser mere end det egentlig er sjovt for små størrelser. Alle var enige om at vigtigst var at de små hyggede sig og ikke blev totalt overstimulerede som sidste år
og det lykkedes heldigvis. Resten af julen hyggede vi bare herhjemme og nød at have fri alle 4.
efter jul har vi været hårdt ramt af sygdom, både feber og opkast og diarré af flere omgange også vi voksne har
måtte kapitulere et par gang. Faktisk lykkedes det ikke at have en hel uge i dagpleje de første 6 uger af 2015.