Rejsen fortsætter❤

Mandelas hus

Vi sad alle spændte klar på vores tur til johannesburg zoo i morges og da vi så kom der ud var der lukket pga. Vedligehold:-( så INGEN zoo til os i dag.

istedet tog vi igen ud til det store shopping center for uanset hvor meget tøj vi køber så mangler vi ALTID tøj til drengene. Det er uhyggeligt så billigt det er at købe ind hernede det er nok ca 1/3 del af den danske pris og så er udvalget kææææmpe stort.

På vejen derud fik vi set en del af Joburg og det er igen bare så kontrast fyldt, de smukkeste palæer og 10 min senere nærmest slum lignende bygninger. Vi fik også at se hvor Mandela bor nu og det må siges at være bedre kår end hans lille hus i soweto.

Jeg har i dag også fået en ganske særlig gave fra min mand og mine to smukke sønner, en barselsgave, en smuk smuk diamant ring med 3 Sydafrikanske diamanter en for hver af de dejlige mænd i mit liv❤❤❤.

Så kom vi endelig i zoo;-) alt var åbent da vi kom, dog fornemmer man tydeligt at det er ret meget ude af sæson hernede, udover os var der kun skoler og institutioner. Det er en rigtig stor zoo og dyrene har god plads, det føles lidt underligt at gå rundt der for sikkerheden er slet ikke som vi er vandt til. Der er kun hegnet i buret mellem dig og dyrene så aberne stikker fingrene ud efter dig. Alle steder står der at dyrene bider så jeg skal ikke nyde noget, men vi så flere gange at skolebørnene stak hænderne ind i burene.

drengene var utrolig optagede af de forskellige aber og især nogle gibbonaber der hoppede rundt i deres bur, fangede dem totalt. De sad med åben mund og bare gloede efter aberne, det så vildt sjovt ud. Ellers var det en pause i græsset der fangede dem mest, det er jo dejligt at sidde i solen med mor og far og lege med græsset og de visne blade.

Christian har fået en ny fin tand i dag. Ikke  nr.2 i overmunden endnu ( selvom den er tæt på) men en 3. I undermunden. Så nu har de 4 fine bisser hver❤

Vi ved godt der har været lidt stille fra os på det sidste og det skyldes at fruen i huset er blevet ramt af en slem omgang maveonde og der er ingen wifi på wc'et;-)

jeg har været syg siden fredag og det går altså ret meget den forkerte vej, håber så meget at det snart går den rigtige vej for i morgen er det tid til en tur på konsulatet i pretoria og have pas til de små og onsdag skal vi endelig lang lang laaaaaangt om længe hjem❤ Vi glæder os så meget til at komme på dansk grund igen, intet er nu som hjemme.

til hele vores dejlige familie og skønne venner husk i er velkomnen i lufthavnen til at sige Hej når vi lander. Vi savner jer alle sammen og glæder os til at præsentere drengene "live"

Så er den sidste nat her hos Jane kommet og allan og jeg kan slet ikke vente med at få fødderne på dansk jord igen, drengene aner slet ikke hvad der venter dem;-). Vi glæder os til vandte trygge rammer og at få en hverdag op at køre i vores eget hjem.

Rejsen har været det vildeste vi nogensinde har prøvet, intet vil nogensinde kunne sammenligne sig med det her. Vi har fået to små vidunderlige drenge ind i vores liv og som på magisk vis passer vi bare perfekt sammen og på nogen måder føles det som om vi har været i hinandens liv altid. Det er ikke til at forstå at det "kun" er 22 dage siden vi mødtes for første gang❤. Vi har alle 4 lært så meget og udvikler os alle hver eneste dag. Sydafrika har givet os den største, smukkeste og bedste gave vi nogensinde har fået og vi vil forevigt være taknemmelige.

Vi har den sidste lille uge måtte ændre meget i vores planer, da jeg har været for syg til noget som helst og bare at holde sig oprejst og nærværende for drengene har været udfordring nok, så bla. Turen til soweto blev droppet, men det er der ikke noget at gøre ved. Det går stadig ikke alt for godt med mit helbred men er pumpet fuld af alverdens medicin og håber det går til vi kommer hjem og her til aften er det lykkedes mig at spise lidt for første gang i 3 dage.

i dag var vi alle på det danske konsulat i Pretoria og fik lavet pas til drengene, så nu kan de komme ud af Afrika og ind i Danmark. I morgen skal der pakkes og ved 15 tiden bliver vi hentet og kørt til lufthavnen. Vi håber at drengene vil sove det meste af turen og at alt kører efter planen. Så vi ca 10.20 sætter fødderne i Billund..

Så er jeg endelig ved at være ovenpå efter den dumme omgang sygdom jeg slæbte med hjem fra Sydafrika. 7 uger med feber, dårlig mave og ondt over alt. Ikke ligefrem den ideelle start på at være mor til to krudtugler.

Rejsen fra johannesburg til Danmark gik rigtig godt, på den længste flyvetur til Frankfurt sov de små det meste af turen og efter en tre timer i Frankfurt lufthavn sad vi i flyveren mod Billund og det havde de bare ikke mere tolmodighed og græd næsten hele turen. Men der var vi alle 4 også godt og grundig træt af at rejse og ville bare hjem!

Da vi ud gennem vinduet kunne se dansk jord var det en ubeskrivelig lykke følelse der ramte og visheden om at om få øjeblikke skulle vi gense familie og venner fik mig til at tude igen igen. Skal siges at jeg græd næsten hele den lange flyvetur. ;-) 

Da vi kom ind for at finde bagagen var den første jeg så vores dejlige veninde Janis, som arbejder i lufthavnen, og tårene fik igen frit løb. På den anden side af glasset kunne vi se masser af danske flag og ikke mindst kendte og elskede ansigter❤️

Efter hvad føltes som evighed kom vores bagage endelig og vi kunne gå ud i ankomst hallen til den kongelige modtagelse. Hold op hvor var det skønt med så mange kendte ansigter og at endelig kunne vise vores smukke sønner frem "live"

Det er en af den slags oplevelser der er så store og ubeskrivelige at det næsten føltes som en drøm. Så 1000 tak til jer der tog billeder og lavede filmklip, nu kan vi genopleve det igen og igen.

At sætte drengene i vores egen bil og spænde dem godt fast i deres autostole var skønt, nu skal de aldrig mere sidde i bil uden at være forsvarligt spændt fast:-)

Hjemme på Egebakken ventede en dejligt syn, flaget var hejst, små flag overalt og den fineste stork med 2 små lækre brune babyer og en flyver i næbbet. Og inde i huset var den smukkeste mor/børn buket og gaver overalt!!

Tak for den smukke modtagelse til jer alle ❤️

Nøjagtig en uge efter hjemkomsten,  kunne vi d. 22 august igen hejse flaget. Denne gang for at fejre drengenes 1 års fødselsdag. Farmor, farfar og bedstemor og bedstefar var inviteret til morgenkaffe og kagemand.

Og sikke mange gaver de havde med. Hele gulvet i stuen var fyldt med papir og gavebånd. Så den store kurv det var købt til legetøj blev fyldt op i en fart.

vejret den dag var super skøn (selvfølgelig) med høj sol, så hele resten af dagen blev tilbragt i haven. 

Vi har nu været hjemme i halvanden måned og tiden bare flyver afsted. Jeg når ikke en dyt af de ting jeg planlægger om morgenen, dagene går bare for hurtigt!

vi er ved at have opbygget en rutine i hvorDan dagen skal gå, for at drengenes behov tilgode ses mest muligt.

At se dem udvikle sig er den største gave jeg nogensinde har fået og hver dag sker der nyt. Nu går de begge med støtte fra deres gåvogne. De tonser rundt i hele huset og har deres små fingre i ALT! Her er stilhed blevet et sikkert tegn på de laver ulykker. Og det slår aldrig fejl;-)

De udforsker alt og er urolig bevidste om alt omkring dem. De efteraber hvad vi siger og er så småt selv begyndt med at sige ord. De siger tak (trk) mam mam (am am) og hvad er det ( a de )og de forventer et svar.  

De to små fantastiske drenge er den største gave og glæde man kan forestille sig❤️

Morgenhygger med far.

For præcis 3 mdr siden sad vi i et rum på edith Bensons babyshome med vores lille sagsbehandler May og Pia chefen på børnehjemmet, Allan prikkede mig på skulderen og ud af vinduet så vi to plejere komme gående op af stien med vores smukke drenge på armene. Tiden stod totalt stille og det virkede som evigheder inden de kom ind af døren og gav os vores sønner i armene, christian sad hos mor og Lucas hos far. De vidste godt der var noget på færde og sad med store skræmte øjne. Efter en time faldt der dog så meget ro på at de faldt i søvn i vores arme.❤️

Fra det øjeblik jeg så dem ændrede ALT sig.

Man kan ikke forberede sig på hvordan sådan en rejse påvirker en og hvordan det bliver, men det er og bliver fantastisk og et liv uden de to små krudtugler vil ikke være et liv nu.  Her er fuld knald på fra morgen til aften, de afprøver hele tiden nyt og kaster sig ud i nye eventyr. Så længe mor eller far er inden for rækkevidde er de trygge og glade og fulde af gå på mod. 

Christian og Lucas mor og far elsker jer højere end noget andet❤️❤️

Søskende hygge i vippe stolen❤️

Så skriver vi november på kalenderen og vejret er blevet rigtig vådt og blæsende. I denne uge har jeg været drivvåd fra top til tå afskillige gange efter ture med barnevognen når prinserne skal sove. mon ikke det snart var tid til at få købt mig en regnjakke? ;-)

De små er også mærket af vejret, her er konstant  løbende snotnæser og vi har allerede haft adskillige omgange med feber og rigtig pylrede børn! Må nok indse at de allerede i en alder af 14 mdr. Bliver ramt af den frygtede mandesyge når feberen stiger:-( og tro mig så er det MEGET hårdt at være mor. 🙂 Nej spøg til side, for intet er mere hårdt end når ens poder har høj feber og har det rigtig skidt og man ikke kan gøre en hujende fis for at hjælpe dem Jeg HADER det.

heldigvis er det ikke sygdom det hele, her er nu to drenge der er begyndt at gå selv. Det er stadig lidt usikkert men bliver bedre og bedre for hver dag. De begynder også at snakke mere og mere og forleden sad Lucas inde i hjørnet på badeværelset og øvede alle de ord han kan med høj og skinger stemme. JA JA TAK TAK HEJ HEJ MAM MAM GAK GAK. Jeg Stod udenfor døren og var ved at dø af grin. For hver gang han kom igennem ordene råbte han lidt højere.

Dagene går med lynets hast og hver dag er fyldt med kys og kram fra to utrolig kærlige og dejlige drenge❤️