Så er vi blevet en rigtig familie i dag, vi kunne endelig tage vores drenge med os hjem.
Vi var på børnehjemmet 7.20 i morges og fandt to små drenge kun halvvågne i deres senge, de lyste op i verden største
smil og rakte armene op da de så os. Vi gav dem bad og vores eget tøj på. Skønt endelig at se dem i rent tøj der også rent faktisk passer dem.
Efter morgenmaden skulle alt det praktiske lige ordnes, der skulle
underskrives papirer, udveksles email adresser og uddeles en million kys og kram og så kunne vi ENDELIG sætte os i Tracys bil og køre tilbage til Idube.
Det var så skønt at komme fra børnehjemmet og endelig være
alene. Man kan dog sige meget om børnehjemmet nok er det både stort, lidt beskidt, uden ret meget af noget som helst, men vi er ikke et øjeblik i tvivl om vores drenge har været holdt af. Der var mange tårer fra de plejere der
har kendt dem og deres historie bedst. Og selvom de var triste og vil savne dem, var de taknemmelige for at vi vil elske dem og give dem det bedste liv muligt.
Det er bestemt ikke hernede fra de gør adoption langtrukkent og besværligt
og de ryster på hovedet når de hører hvor mange kompetente kærlige familier der venter i DK. Her er så mange børn der trænger til en kærlig familie at det er helt hjerteskærende💔 gik vi ud fra drengenes værelse var vi straks omringet af børn og de størrer børn forsøgte virkelig at sælge
sig selv med søde blinke, fingerkys og blomster. Da det ikke rigtig virkede var der en noget ældre dreng på ca 5 år der satte sig på Allans fod og klamrede sig fast med arme og ben og sagde til ham I want You! av av det
var ikke sjovt at se, så vi flygtede hurtigt tilbage på værelset.
Så på så mange måder var det en lettelse at komme der fra. Og komme "hjem" til os selv. Drengene har taget det fantastisk flot, så længe
vi er tæt er alt i orden, men kan man ikke se sin mor bliver de en anelse småsure. Middags søvnen i dag blev sovet i en stor bunke og det var bare hyggeligt..
herefter gik vi en tur med drengene i klapvogn og det var stort for dem,
det har de aldrig prøvet før. Og hele tiden vendte folk dig om på gaden og råbte oohh so cute efter dem. Og ja de har squ ret for de er bare så fantastisk CUTE❤.
Begge drenge sover nu tungt og både mor og far er
også godt brugte, efter første hele dag som familie på 4. Så godnat til jer alle.