Vores livs rejse

 
"En af de gode ting ved at være adoptivbarn er, at dine nye forældre ikke kan få dig, hvis de ikke virkelig, virkelig gerne vil have dig, så det er en helt speciel måde at være ønskebarn på"❤
 
Citat Remee
Kontakt: familien@egeborg-madsen.dk

Rejsen fra en familie på 2 til en på 4.

Velkommen til vores hjemmeside.

Her vil vi skrive om vores store rejse, den vigtigste og største oplevelse i vores liv. Turen til Durban i sydafrika efter vores to små tvillinge drenge

Drengene Christian Thula og Lucas Thulani fylder 11 mdr. den dag vi endelig skal ses for første gang.

Vi glæder os til at 2 bliver til 4.

Endelig udrejse dato.

Torsdag d.11 juli om aftenen tikker der ENDELIG en mail ind fra Tina fra AC at der er kommet udrejse datoer til os og vi skal være i Durban senest d. 21. juli.

Så nu er der travlhed i det lille hjem, rejen skal planlægges, værelse laves færdigt, huset børnesikres, børnemøbler samles og så skal der pakkes.

Projekt børneværelse


Gæt hvem der skal bo her.
Sov godt.


Så er sengene samlet til de små prinser❤
Så er der pusleplads også


Så mangler vi bare at Allan lærer at skifte bleer;-)
Godnat sang.


Vi glæder os til at kysse de små godnat❤

Så er dagen for afrejse kommet.

Så er det snart vi rejser, her er hektisk til det sidste og kufferter er ganske enkelt bare ikke store nok!!!

tror vi har husket alt og har vi ikke ja så er det bare ærgeligt for der kan ikke være et gram mere i kufferterne.

Der er en million følelser i kroppen lige nu og det føles totalt syrealistisk, om en god time kører vi hjemmefra og er først hjemme igen om 4 uger. 4 uger der vil vende totalt op og ned på vores liv. 4 uger der betyder at vi nu endelig bliver den familie vi har drømt om i så ufattelig mange år. Det er nok ikke underligt at vi har svært ved at fatte det.

tak til vores dejlige familie for i tager over når vi rejser og passer både hus og hund og HUSK begge dele afleveres i samme stand som de blev modtaget;-) med mindre selvfølgelig i kan opdrage lidt på Pelle og vende ham af med at gø🤪.

South Africa og verdens smukkeste drenge here we come❤

Vel ankommet, dog uden bagage.

Så er vi godt ankommet i Durban og installeret på Idube B&B. Der var dog det lille minus at alt imens vi ankom i Durban stod ALT vores bagage stadig i Johannesburg. Heldigvis kom det med et senere fly og vi kunne afhente det sidst på eftermiddagen.

Vi bor på Idube hos søde tracy og hendes familie, de er super hjælpsomme og tog straks over i operation bagage jagt og kørte os også ud efter den igen.

vi er mega trætte og lugter en anelse af gnu ( nogen mere end andre) og vil bare tidligt i seng. Efter at vi kom fra lufthavnen igen gik vi op i en lille shoppinggade tæt på hvor vi bor og spiste tidlig aftensmad.

Her på Idube bor også et andet dansk par, der er nede at hente deres skønne lille søn, så vi danskere har det hele for os selv..

nu vil vi sige godnat.

Gateway Afrikas største shoppingcenter


Så skulle der shoppes det sidste vi manglede.
Butik på butik


4 timer tog det at gå centeret igennem
Cute❤


Billedet taler vist for sig selv..

Den største dag EVER!!!

vi har i dag tilbragt hele dagen med vores smukke, dejlige drenge.... Det er større end ord kan beskrive, men når jeg får lidt mere tid skal jeg nok forsøge.

jeg kan dog roligt sige at vi aldrig har oplevet større øjeblik end da vi så dem første gang, tårene trillede ned af kinderne og drengene var lidt betuttede.

de tøede dog hurtigt op og nød at far og mor både gav mad, rene bleer, bad og masser af kys og kram. 2 gange i løbet af dagen sov de liggende i vores arme. 

Puuhhhh hvor var det hårdt at køre fra dem og de var bestemt heller ikke tilfredse. Men i morgen kl 7 kører vi derud igen og er hele dagen og onsdag får vi dem med hjem på vores B&B

❤❤❤

Så har vi haft endnu en fantastisk dag med vores drenge på deres børnehjem. Det var så stort at se genkendelsen i deres øjne da vi kom i morges. Og de er blevet helt besidderiske, de finder sig ikke i at andre børn kommer i nærheden af deres far og mor, for så får de et spark eller bliver hevet i håret.

Vi har nydt dagen sammen og har fået fred og ro på deres lille værelse, men da vi sidst på eftermiddagen skulle sige farvel var det ikke noget nogen af os syntes om, så vi måtte gå fra to grædende drenge det føltes virkelig som om at ens hjerte blev revet i 1000 stykker og jeg indrømmer gerne at moderen også græd hele vejen hjem.

I morgen får vi dem heldigvis med os og så skal vi ALDRIG nogensinde undvære hinanden igen❤ Det bliver intet mindre end en fantastisk oplevelse at tage dem med sig og sove første nat med sine børn! Og vide at sådan er det altid fra nu af. 

 

 

 

D. 24.07. Så er det alvor.

Så er vi blevet en rigtig familie i dag, vi kunne endelig tage vores drenge med os hjem.

Vi var på børnehjemmet 7.20 i morges og fandt to små drenge kun halvvågne i deres senge, de lyste op i verden største smil og rakte armene op da de så os. Vi gav dem bad og vores eget tøj på. Skønt endelig at se dem i rent tøj der også rent faktisk passer dem.

Efter morgenmaden skulle alt det praktiske lige ordnes, der skulle underskrives papirer, udveksles email adresser og uddeles en million kys og kram og så kunne vi ENDELIG sætte os i Tracys bil og køre tilbage til Idube.

Det var så skønt at komme fra børnehjemmet og endelig være alene. Man kan dog sige meget om børnehjemmet nok er det både stort, lidt beskidt, uden ret meget af noget som helst, men vi er ikke et øjeblik i tvivl om vores drenge har været holdt af. Der var mange tårer fra de plejere der har kendt dem og deres historie bedst. Og selvom de var triste og vil savne dem, var de taknemmelige for at vi vil elske dem og give dem det bedste liv muligt. 

Det er bestemt ikke hernede fra de gør adoption langtrukkent og besværligt og de ryster på hovedet når de hører hvor mange kompetente kærlige familier der venter i DK. Her er så mange børn der trænger til en kærlig familie at det er helt hjerteskærende💔 gik vi ud fra drengenes værelse var vi straks omringet af børn og de størrer børn forsøgte virkelig at sælge sig selv med søde blinke, fingerkys og blomster. Da det ikke rigtig virkede var der en noget ældre dreng på ca 5 år der satte sig på Allans fod og klamrede sig fast med arme og ben og sagde til ham I want You! av av det var ikke sjovt at se, så vi flygtede hurtigt tilbage på værelset.

Så på så mange måder var det en lettelse at komme der fra. Og komme "hjem" til os selv. Drengene har taget det fantastisk flot, så længe vi er tæt er alt i orden, men kan man ikke se sin mor bliver de en anelse småsure. Middags søvnen i dag blev sovet i en stor bunke og det var bare hyggeligt..

herefter gik vi en tur med drengene i klapvogn og det var stort for dem, det har de aldrig prøvet før. Og hele tiden vendte folk dig om på gaden og råbte oohh so cute efter dem. Og ja de har squ ret for de er bare så fantastisk CUTE❤.

Begge drenge sover nu tungt og både mor og far er også godt brugte, efter første hele dag som familie på 4. Så godnat til jer alle.

 

 

 

En skøn lille familie.

I går havde vi første hele dag sammen som familie og hvor er det bare dejligt. Begge drenge var lidt pjevsede når de blev trætte og kæmpede som gale for ikke at sove. Og lige når de vågnede var den gal igen, lige indtil de opdagede at vi var der endnu og så var det store smil og masser af kys. 

Vi tror det nok er en reaktion på alt det der sker i deres lille liv. Og det tror da pokker hvis der er lidt uro som skal ud. Men vi er så stolte af dem, de er virkelig i en rivende udvikling og mdn bliver helt øm om hjertet ved at være vidne til det. Allerede ved de udemærket hvor de hører til, ingen andre har nogen interesse og de bryder sig ikke om hvis andre rører ved dem. De lystrer også på deres nye navne og kommer møvende på maven når vi kalder. Hver dag opdager vi nye sjove træk ved dem og de er mestre i at charme med søde blikke og kys. 

De er bestemt også begyndt at dukke et heftigt temperement op og får man ikke sin vilje så et der ingen i huset der er i tvivl.

Vi går meget rundt hernede med enten drengene i klapvogn eller i bæresele overalt hvor vi går er de genstand for stor beundring og folk stopper os konstant og takker os for at tage dem. både hvide og mørke sydafrikanere stopper os og fortæller hvor meget de beundrer at vi vil være forældre for to små mørke børn og at Sydafrika og Gud er evig taknemmelig. Når så vi forklarer at det er os der er taknemmelige for denne vidunderlige gave vores børn er, så forstår de det ikkr rigtigt. Men vi møder kun venlighed og åbenhed hernede fra de mennesker vi møder og alle har et ord med på vejen til os alle 4.

At vågne i morges til to smilende drenge der ville kysse igen og igen var ganske vidunderligt og Allan og jeg føler os virkelig som verdens heldigste mennesker.

Familien på farten..

Stranden hvor vi bor

Vi har haft nogle skønne dage de sidste par dage, igår var med det andet par der bor her en tur ved stranden. Det var første gang nogensinde drengene så sand og ikke mindst så meget vand. Efter en lidt forsigtig start blev der rigtig leget med sand og ALT var fyldt med sand både de lækre små afro krøller og bleen;-)

det blev også til en tur ned i vandkanten med far og de fik alle tre dyppet tæerne i vandet. I følge sydafrikanerne er vandet jo koldt, men med sine ca 18 grader er det jo som en god sommer i Dk. Vi var de eneste mennesker på stranden, udover et par fiskere der var iført lange vinterjakker. På en dag med høj sol og 24 grader.

I dag startede dagen med en tur i det store gateway center, drengene var målløse i deres klapvogn og sad med store øjne og kiggede på det hele. Vi skulle have købt mere tøj til dem, da alt det str. 86 som vi har med herned er alt alt for stort. Og med en baby der gylper konstant og en der elsker at over s.... Det hele er der brug for MEGET tøj. Så vi fik shoppet en masse til ingen penge overhovedet. Det er vanvittig billigt at handle hernede vel ca 1/3 del af prisen i forhold til i Danmark. Men eftersom alle 3 kufferter var fyldt til randen da vi kom, tør jeg ikke tænke på hvordan vi får det hele med videre herfra. Men det må vi se på torsdag når vi pakker til at tage til Joburg.

i morgen skal vi på rundtur og de de steder der er relevante for vores drenge, ikke umidlbart noget vi glæder os helt vildt til, men nok vigtig i forhold til de spørgsmål de uden tvivl engang vil have. Det mest positive i morgen bliver med garanti at gense vores sagsbehandler May, den skønneste lille bitte inder kvinde med et tørklæde på hovedet lige så lang som hende selv, men med en varme og venlighed der går lige i hjertet.

Ellers går dagene bare med at være sammen og komme tættere og tættere på hinanden og selvom vi står tidligt op er det som om dagen flyver afsted og vi konstant enten giver mad eller skifter bleer:-) så når drengene sover og det værste er ryddet op er det en træt og meget glad og tilfreds mor og far der også kravler i seng..

så godnat til jer alle ❤❤❤

 

Så har vi været i retten!

ENDELIG er drengene officielt vores og vi har nu fået papirene på at vi tilhører hinanden forevigt❤.

så nu kan vi endelig præsentere de to smukkeste, skønneste og helt igennem fantastiske drenge.

Lucas❤


Vores dejlige blide smukke dreng.
Christian❤


Vores skønne lille bølle dreng.
En stolt og LYKKELIG familie
De små sover så sødt imellem deres mor og far❤❤❤

Velankommet til Joburg.

Så har vi haft vores første nat i johannesburg. Turen hertil gik fint, drengene klarede flyve turen til UG. Det var kun de voksne der syntes at flyveturen var lidt ubehagelig med masser af turbulens . Vi blev afhentet af den sødeste chauffør der fortalte en masse om byen og gav forslag til steder vi skal se imens vi er her. Hos Jane blev vi taget varmt imod og vist rundt mens de tog sig af bagagen. ( for denne gang have vi nemlig alt bagagen ) Her er virkelig dejligt, minder vel mest om et engelsk strandhotel. Store lyse, rummelige værelser med højt til loftet og alt er urolig rent og pænt. Det store fælles rum er med dejlige bløde sofaer og en flot spiseafdeling hvor vi spiser ved deT store blankpolerede bord hver aften. Og hold da op for noget mad.... MUMS siger selv den kræsne mor. Og så er der hjemmelavet mos og grød til ungerne og de æder som små grise...

Vi bliver spurgt hver dag om der er noget specielt vi vil have til middag og hvad vores livretter er, så ingen klager herfra. Jeg har på det sidste døgn spist mere end jeg gjorde samtlige dage i Durban til sammen. Her er også bare så gearet til små børn, puslebord på badeværelset, højstole og ingen farlige ledninger eller stik, så for første gang føler vi også at vi kan slappe lidt af og ikke skal have et øje på dem hvert sekund.

drengene har taget skiftet så fint, det er så fantastisk at se og føle at deres tillid til os bare vokser og vokser og at de nu er så trygge at selv et stort skift ikke bringer dem helt ud af fatningen. vi er så stolte af dem❤

Mmmm sand!


Vi hygger i solen i janes skønne have og sandet i sandkassen skal lige prøve smages.
Vi hygger.


Vejret var så godt vi spiste frokost i haven.
Efter en god middagslur er vi rykket ind i stuen.


Her er massere af legetøj men det er meget sjovere at lege med bordet.
Spise stuen.


Maven knurrer allerede for vi kan dufte middagen "roast pork"
Allan LÆSER en BOG!!!!!


Man er vel blevet voksen nu hvor man er far.
Inden i bliver alt for nervøse for hans tilstand så kan jeg røbe at det er en billedbog;-)
Her er dejligt foran brændeovnen.


Vi nyder det alle 4❤

Tur til Eastgate shopping center

I går ville vi egentlig have været en tur ud til en sø midt i johannesburg hvor vi kunne spise frokost, fodre ænder og gå en god tur. Men da begge drenge er lidt snottede og hoster en del blev vi enige om at det nok ville være for koldt. Det var nemlig rigtig rigtig koldt her i går.

så istedet tog vi ud til Eastgate et stort shoppingcenter for at købe lidt varmere tøj til rødderne. Det er et flot sted med en kanon god stemning. Her tog vi også for aller føste gang på restaurant som en familie på 4. Drengene havde i løbet af ca 30 sekunder ryddet hele bordet og dækket alt i lækkert lag af savl. Vi fik vores mad alle mand og hyggede os lidt inden vi gik videre for at finde tøj til de små.

på vejen hjem viste vores chauffør nick os et sted med gadehandlere fra hele Afrika hvor de sælger hjemmelavet kunst håndværk, så der skal vi bestemt forbi en af dagene..

Christian og far på restaurant.
Lucas nyder de kiks mor havde med i lommen.

Fortsættes på side 2.

Side 2 finder du i boksen på øverste venstre side.

Malene Barslund 05.08.2013 14:26

Kære Camilla og Allan.
Et kæmpe stort tillykke med jeres to fantastiske drenge. tænker så meget på jer. Nu er I en rigtig lille familie.

Karoline 04.08.2013 15:24

Lucas og Christian er søde... Og moster Mille også;) og faderen...

Knus Karoline

Camilla 04.08.2013 15:38

Tak søde skattepige Karoline❤ du er også både sød og dejlig og snart skal du være storesøster. Kys til dig, mor og far..

Camilla 03.08.2013 16:00

Endnu engang mange tak for de mange hilsner også til Allans fødselsdag... Det er en fødselsdag vi ALDRIG vil glemme. Det betyder meget at vide i også glæder jer

Helle Staulund 03.08.2013 11:51

Hej Allan og camilla
Hjertlig tillykke med 2 skønne drenge, hvor er de søde
Hvor er det dejligt for jer at 2 blev til 4
De bedste hilsner fra Helle og co

Marianne 02.08.2013 18:57

Tillykke med fødselsdagen Allan.Håber i alle 4 har det godt.Mange hilsner fra Marianne.

Anette 02.08.2013 16:39

Hej Allan og Camilla!
Tillykke med fødselsdagen Allan og stort tillykke med jeres dejlige drenge, glæder mig til at se dem når i kommer hjem.
hilsen fra
Anette

Luise, Leif og Jytte 02.08.2013 11:39

Hej alle fire,
Lige en fødselsdagshilsen til Allan, din første fødselsdag som far, håber I får en dejlig dag...
Glæder os til at høre om flyveturen i dag.

Betina 02.08.2013 04:24

Hej Big Brother, stort tillykke med fødselsdagen, det bliver en af de fødselsdage du ikke glemmer, få en fantastisk dag i Afrika. KH Sister

Lisbeth og Jens 02.08.2013 04:19

(2) Vi glæder os så meget til i alle fire er hjemme igen og til at mødes med vores nye børnebørn. Mange knus fra farmor og farfar

Lisbeth og Jens 02.08.2013 04:16

(1)Kære begge Allan og Camilla, tillykke med at drengene endelig er jeres og et stort tillykke til dig Allan med din fødselsdag idag.

| Svar

Nyeste kommentarer

19.01 | 21:57

Det er en meget passende beskrivelse af at være adopteret. Jeg er selv adopteret og kæmper stadig med eftervirkningerne. Pas godt på drengene.

24.10 | 18:49

Endnu engang tak for de skønne ord der rammer lige i hjertet - De drenge har fået den helt rigtige familie <3
Glæder mig til at følge jeres liv
KH Dorhe (AV)

08.08 | 11:05

Vi glæder os til at se jer...

07.08 | 21:55

Det er så skønt at følge med i jeres liv lige nu . Vi glæder os meget til at se jer og ikke mindst Christian og Lucas. Knus Bo og Lene

19.01 | 21:57

Det er en meget passende beskrivelse af at være adopteret. Jeg er selv adopteret og kæmper stadig med eftervirkningerne. Pas godt på drengene.

24.10 | 18:49

Endnu engang tak for de skønne ord der rammer lige i hjertet - De drenge har fået den helt rigtige familie <3
Glæder mig til at følge jeres liv
KH Dorhe (AV)

08.08 | 11:05

Vi glæder os til at se jer...

07.08 | 21:55

Det er så skønt at følge med i jeres liv lige nu . Vi glæder os meget til at se jer og ikke mindst Christian og Lucas. Knus Bo og Lene